onsdag den 30. oktober 2013

Orden i skabet

Der findes tonsvis af ideer til at få orden i sine skabe og rengøringsmidler og diverse andre ting man nu "gemmer bag lågerne".

Her er i hvert fald en god idé til hvordan glasrens og andre sprayflasker opbevares uden at fylde alt for meget:

https://www.facebook.com/photo.php?fbid=326236604165665&set=a.282221535233839.63367.211476408975019&type=1&ref=nf

Forkølelse og inluenza - SOS

Jeg lige opdateret "forkølelses/influenza-førstehjælpskassen" igen.

 Hver gang en af os bliver syge mangler der enten altid hostesaft, næsespray, engangslommetørklæder, halspastiller eller andet.
Det fik jeg sidste år samlet i en lille plastikboks med låg, så den står klar til næste gang en af os bukker under for bacillernes kamp mod os.

 Vi ved nu at der altid er den slags klar i hjemmet og det er let at holde styr på udløbsdatoer, om der mangler noget og det er altid let at finde nu hvor det hele er samlet.

Til de af jer der ude der endnu ikke helt er sluppet ud af kløerne på bacillerne... God bedring.

Kalk i toilettet

Hvem kender ikke at man i toiletkummen se en kalkrende og bliver rigtig godt og grundt irriteret fordi det er så skrækkeligt svært at få af?
Hvis man bor et sted med meget kalk i vandet, er det næsten lige meget hvor nyt dit toilet er, kalken kan let samle sig.

I stedet for at bruge formuer på citron-rengøringsprodukter, afkalker, cola og hvilke tricks der ellers er, så brug en 20'er på at købe en pimpesten.
Knub den mod kalken i kummen og skyl. Du vil med det samme se en bedring - er det hele ikke væk, så gentager du bare proceduren. Du behøver ikke trykke hårdt, gnid blot pimpestenen mod striben af kalken og den vil blive gnubbet af.
Bliv ikke forskrækket over at der pludselig ser gråt ud i kummen mens du gnubber, det er pimpestenen der opløses en lille smule pga. vandet.

Du vil blive overrasket over hvor effektivt det er.



En pimpesten kan købes i eksempelvis Føtex, Bilka og Matas.
De bedste til dette job er det "grove" sten der næsten ligner en svamp pga. alle lufthullerne i stenen. De små fine pimpesten der bruges til f.eks. "fodfile" er ikke specielt effektive til kummen, og koster en hel del mere en de grove men bløde pimpesten.
I Bilka hænger de bl.a. sammen med neglefile, pincetter, vaskepuffs osv.